Skolebesøg i Island

Vi har været på to rigtig spændende skolebesøg i dag, et i Akranes og et i Reykjavik, Island.

I Akranes besøgte vi Borghildur Jósúadóttir på Grundaskóli. Vi havde en lang god snak med skolelederen, viceskolelederen og Borghildur om læring, pensum, tests og god undervisning. De var enige om, at det kreative/kunstneriske har en stor og vigtig rolle at spille, og så må man nogle gange presse reglerne lidt. Ja faktisk mente skolelederens man har en forpligtelse til at presse reglerne, for at vi alle kan skubbe verden i en grønnere retning.

Borghildur, som strengt taget blev pensioneret for 3-4 år siden, men stadig kommer og underviser en del, havde aldrig været særlig tynget af hverken pensum eller tests. “Jeg elsker at finde på noget nyt, og bare gøre det”, som hun sagde, og det havde hun fuld opbakning til fra ledelsens side. Vi så resultaterne af flere af hendes projekter med elever, og resultaterne var fantastiske! Det lød det til at også selve forløbene var, set fra elevers, forældres og kollegers side.

Karakterer spiller ikke en stor rolle i den Islandske skole. Borghildur oplevede, at nogle elever (og forældre) gerne ville have karakterer løbende, og dem tilbød Borghildur altid at lære hvordan de selv kan give sig selv karakterer. Så kunne de gøre det alt det de ville.

En af Borghildurs didaktiske metoder var at starte i det små, med nogle få interesserede elever, og så lade det brede sig langsomt, hvor man lader nysgerrigheden drive det til de andre elever. Det tager længere tid, men alle kommer med, i den grad de har lyst – og fordi de har lyst, mente Borghildur. I det hele taget mente Borghildur ikke, at alle børn skulle arbejde med præcist det samme eller nå præcist det samme. Borghildur havde undervist i sit barnebarns klasse i Danmark, og var overrasket over, hvordan den danske matematiklærer stoppede hende, når ikke alle var “med”. Det mente Borghildur nok de var, men ikke alle fik lige meget ud af det, og det behøvede de heller ikke.

Vi besøgte også Ingveldur Ragnarsdóttir og Laufey Einarsdóttirs på Sæmundarskóli i Reykjavik. Skolens leder, Eygló Friðriksdóttir, introducerede og viste rundt. Det er en fantastisk flot skole, med kæmpestore lækre klasselokaler, hvor de underviser 2 klasser ad gangen, med 2 til 5 lærere/pædagoger. Arkitektur har en direkte effekt på undervisningen.

Gymnastiksalen var placeret midt i skolen, med stor åbning ind mod kantinen. Skolens elever måtte bruge den og alle redskaberne i frikvartererne, som for øvrigt ikke blev holdt samtidig for alle elever.

Vi fulgte Ingveldur og Laufey til 2 lektioner. I den første lektion havde Ingveldur et hold drenge (pigerne havde svømning) fra 7. (vores 6.) til skak eller ”Set” (de måtte selv vælge) mens Laufeys 7. klasse arbejdede med negative tal. I anden lektion var de to lærere sammen om at undervise to 9. klasser. Her var indholdet materiale om bl.a. Fibonaccitallene og Pascals Trekant fra Jo Boalers side www.youcubed.org som Ingveldur og Laufey havde bearbejdet og oversat til Islandsk. Eleverne var vældig optagede af at finde mønstre i Pascals trekant, selv om det var sidst på dagen en pivkold mandag i november.

Bagefter fik vi rundvisning i Ingveldur og Laufeys matematikmaterialer, som de sammen har samlet og udviklet over de sidste 4 år, med stor inspiration fra Jo Boaler. I det hele taget havde de meget taget Jo Boalers filosofi til sig, fx “Hellere langsomhed med dyb forståelse end mange opgaver hurtigt, men overfladisk.” Eller som det til de store børns store morskab stod på en planche i lokalet: ”Hellere dybt end hurtigt”

.Lektionen sluttede med en evaluering af forløbet, hvor fokus var på syn på matematik og matematiklæring og i mindre grad på selve det faglige indhold.

Til sidst fik vi en forklaring på, hvorfor lærerne gik med gummibånd om håndleddene. I denne uge havde de en særlig indsats i forhold til deres tosprogede elever (som her på Island primært er elever med polsk som modersmål). Alle lærere tog om morgenen 5 gummibånd om højre håndled. De måtte rykke et gummibånd fra højre til venstre hånd, når de snakkede med en af deres tosprogede elever. Pointen var at give disse elever ekstra sproglig opmærksomhed, som dog også gav anledning til lidt nervøsitet. En elev kom lidt nervøst og spurgte Ingveldur “Hvorfor har du og andre lærere været henne og snakke med min søster i dag?”. Ingveldur kommenterede bagefter for os, at det jo desværre sagde noget om, hvor lidt opmærksomhed de fik til hverdag.