Vi har haft den store fornøjelse at deltage i NCUMs årskonference 2023 og NORSMA 11 forskerkonferencen sammen med 250 andre lærere, forskere og forlagsfolk.
NCUMs leder, Morten Blomhøj, indledte med at konstatere, at vi skal ikke kun snakke om elever i matematikvanskeligheder. Nej, selve matematikundervisningen er også i vanskeligheder. Og resten af dagene handlede så om, hvordan man kan gøre matematikundervisningen bedre.
Marie-Pascale Nöel
Den belgiske forsker Marie-Pascale Nöel forsker i strategier til at modvirke matematikvanskeligheder. Der er mange der snakker meget om arbejdshukommelse. Desværre virker træning af arbejdshukommelsen kun meget dårligt, og har slet ingen effekt på, hvor godt man klarer sig i matematik. Hvis elever skal blive bedre til matematik, skal de træne matematik. Som Nöel sagde: ”To improve math you have to do math”.
Elever hjælpes bedst ved en individuel intervention, naturligvis baseret på det enkelte barns profil. Nöel har studeret forskningslitteratur, og 32 ud af 34 studier viser, at eksplicit instruktion er den mest effektive interventionsform. Eksplicit instruktion handler om, at formålet er kendt. Man skal starte med nemme eksempler, arbejde konsistent, give trin-for-trin forklaringer, bruge konkrete materialer og løbende tilbyde feedback. Og forståelse er helt centralt!
Undervisning af elever i matematikvanskeligheder skal gå meget (nærmest ulideligt) langsomt frem, i omhyggeligt planlagte skridt. Som lærer er det også vigtigt at forstå almindelige misforståelser og alle de nødvendige læringsskridt.
For os var det en stor fornøjelse at opleve, at Nöel stort set beskrev de tanker, der ligger bag RoS-indsats-materialerne. Herunder den tanke, at indsatser skal være meget fokuserede, og alene hjælper på det område, der er i fokus.
Nöel viste også resultater fra hjerneforskning som viser, at man kan se forskel på hjerneaktiviteten ved børn i matematikvanskeligheder og børn, der ikke er i vanskeligheder. Efter vellykkede interventioner, som afhjælper matematikvanskeligheder, bliver også hjerneaktiviteten normal.
David Geary
Den amerikanske forsker David Geary fortalte om hans forskningsgruppes arbejde med helt små børn med henblik på at identificere de centrale risikoområder, der kan forudsige matematikvanskeligheder.
De havde undersøgt en meget lang række af mulige forklaringsmodeller, fx om børnene kan tælle, kan sammenligne tal (er 5 større end 2), har styr på en-til-en-tælling og endelig har viden om kardinalitet. Kardinalitet er størrelsen af en mængde, det vil sige det handler om at børnene kan koble tal med mængder.
Normalt har børn i to-års alderen lært at genkende “en” (kat, bold, kartoffel…). Et halvt år senere får de styr på to. Endnu et halvt år går, før de kan overskue tre og derefter går der typisk endnu et halvt år før børnene får styr på fire. Men derefter har de stort set styr på resten af tallene og har altså fattet princippet. Børn kan først begynde at arbejde symbolsk med tal, når de kan koble tal til mængder. Jo senere de lærer det, desto senere kan de i øvrigt arbejde med tal og regning.
De børn, der som 4-årige kun kan koble tallene et og to til de tilsvarende mængder, er i risiko for matematikvanskeligheder.
Kan man så gøre noget ved det? Her var Geary ikke helt så klar i mælet, men havde dog nogle bud. Geary foreslår, at interventioner ikke alene skal fokuseres på dagtilbud og skoler, men også hjemmet. Geary formoder, at forældre primært lærer deres børn at tælle, og ikke arbejder med at genkende små mængder og koble dem til tal. Og ser det som en god, mulig intervention.
Forældrene skal altså ikke nøjes med at lære deres børn at tælle, men også at genkende små mængder og koble dem til tal. Og i det hele taget tale om tal på mere komplekse tal end bare at tælle én-to-tre-fire og så videre. Et fokus vi i øvrigt har i vores materiale om Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud og børnehaveklassen og i RoS/Plus.
Helena Skyt Nielsen
Den danske økonomiprofessor, Helena Skyt Nielsen, fortalte om, hvordan løn kobles med matematik. Hvis man ser på hvilke uddannelser/jobs, der giver de højeste lønninger, har de stort set alle (bortset fra tandlæger og læger) meget stort matematik-indhold. Som økonom er det for Nielsen en naturlig følge af, at folk, der er gode til matematik, er en sparsom ressource.
Men matematisk viden er ikke længere nok. Man har også brug for sociale evner (så man kan arbejde sammen) og evner indenfor evaluering, problemløsning, kritisk tænkning osv.
Eleverne på de danske ungdomsuddannelser er ikke vilde med matematik. På STX er det kun 36% af eleverne der har matematik på A-niveau. På HHX er det katastrofale 8%, men på HTX er det dog 61%.
Der er – særlig blandt kvinder – et udnyttet potentiale til at flere kan få et økonomisk udbytte ud af at tage matematik på højere niveau.
Nielsen fortalte også om forskning af den mundtlige eksamens betydning. Det viste, at mundtlig eksamen kan øge elevernes selvforståelse, så de godt tør binde an med et studie med højt matematikindhold. Særligt for pigerne (som får bedre karakterer til eksamen end deres årskarakterer, hvorimod drenge får lavere karakterer) vil en mundtlig prøve for alle (og ikke kun en udtrækningsprøve) give flere en opmuntring til at studere matematiktunge fag.
Andre præsentationer
Derudover var der en lang række andre oplæg på konferencen. Vi oplevede dem ikke allesammen, men så bl.a.:
4 studerende fra Syddansk Universitet, som Pernille har hjulpet på forskellige måder, præsenterede en simulator som skal illustrere talblindes frustrationer for alle os, der ikke er talblinde. Fx skal man bruge en lommeregner, hvor tasterne skifter plads og meget af tiden kan man kun se regnestykkerne som krims-krams.
Pernille Ladegård og Lise Dausen fortalte om brug af konkrete materialer i undervisningen om brøker.
Pernille Bødtker Sunde og Pernille fortalte om deres undersøgelse af, om nogle cifre er sværere at regne med end andre.
Sonja Solkunen viste en finsk it-portal, som har opgaver og tests til alle elever, men også til elever i matematikvanskeligheder.
Michael Wahl Andersen fortalte om hans samarbejde med Københavns kommune, hvor han har arbejdet med elever fra kommunens specialskoler og deres matematiske udvikling.
Lóa Björk Jóelsdóttir og Pernille Bødtker Sunde fortalte om, hvor fleksible elever er i forhold til adaptive regnemetoder. Standardalgoritmerne spiller (stadig) alt for stor en rolle. De dygtigste elever er også de, der er mest adaptive. Piger bruger færre smarte strategier end drenge.
Heidie Clemens fortalte om et projekt med at styrke vejlederne, så de ikke bare er kolleger, men faktisk vejledere.
Læs mere om konferencen på NCUMs hjemmeside.