Vi har været til forskerkonferencen Norsma i Reykjavik. Det har – som sædvanligt – været et sansebombardement af ny og mindre ny forskning og ikke mindst fortolkninger af andres forskning. Vi vil fremhæve nogle af de tendenser vi oplevede.
Der var MASSER af snak om vigtigheden af åbne opgaver. Bl.a. fra Petra Scherer (University of Duisburg-Essen), som ser tre typer undervisning som centrale for at skabe god differentiering af undervisningen: Åbne opgaver, opgaver med strukturer og mønstre samt problemorienterede opgaver. Elever skal naturligvis vænnes til at arbejde med åbenhed, og det kan både ske ved åbenhed om det matematiske indhold og åbenhed om hvordan svarene repræsenteres.
Edda Óskarsdóttir (University of Iceland) ser også åbne opgaver som en vigtig del af hendes vision for, hvordan man i Island kan skabe en inkluderende skole. Edda ser det ikke så meget som den enkelte lærers ansvar, men mere at staten, kommunen, skoleforvaltningerne og skolerne skal skabe gode vilkår for inklusion.
Vi fulgte en del sessioner om matematik i børnehaver og børnehaveklasser. Nogle håber, at man allerede i børnehaver kan finde ud af, hvem der er talblinde. Det kan man ikke, fortalte Heide Hellstrand (Åbo Akademi University). Men, som Anette Bagger (Örebro University) fortalte, giver tidligt fokus på matematik også de voksne bedre fokus på hvad der er matematik. I Sverige har de obligatoriske sprog- og matematik-tests i børnehaveklasserne: “Hitta språket” og “Hitta matematiken”.
Der var også interessante oplæg, der skød nogle gode drømme ned. Kerry Lee (University of Hong Kong) gennemgik en masse forskning om træning af arbejdshukommelse. Håbet har været, at arbejdshukommelsestræning kan forbedre matematikevner, men det kan forskningen ikke rigtig bekræfte.
Natalia Stalchenko (University of Helsinki) har undersøgt om eleverne bliver bedre til matematik hvis de får noget motion, og det gælder kun for de, der får rigtig meget motion.
Følelser i matematik har bl.a. Anna Maria Rawling (University of Oslo) studeret. Hun har fulgt en flok elever fra 1. til 4. klasse. Matematikangsten var heldigvis beskeden, og den udviklede sig ikke i de 4 år. Glæden ved matematik startede højt, men faldt støt og roligt, og kedsomheden startede lavt men steg hen over årene. Hmmm…..
Andre evalueringsformer, herunder formativ evaluering, kan være en måde at give alle mulighed for at vise det de kan i stedet for det de ikke kan. Og i et symposium med bl.a. Paulo Tan (Johns Hopkins School of Education) og Alexis Padilla så de ændrede evalueringsformer som et vigtigt skridt i retning af mere lige adgang for alle til matematikuddannelse.
Pernille holdt oplæg sammen med Pernille Sunde (VIA og KU Leuven) om tekstopgaver, baseret på de mange data vi indsamlede under testen af RoS/Test Tekstopgave. Over 1000 elever løste hver 64 opgaver, hvor de skulle fortælle hvilket regnestykke der matchede en given tekstopgave. Generelt er andelen af korrekte svar højere for addition end for de andre regningsarter. For alle fire regningsarter sted andelen af korrekte svar med stigende klassetrin og stigende matematikniveau (som lærerne vurderede) og faldt med opgavernes stigende sværhedsgrad.Data viste meget interessant, at de svage matematikelever kun med sikkerhed kan genkende helt enkle additionsopgaver. Eller sagt på en anden måde. For de svage har lommeregneren kun én meningsfyldt regningsart, det er plus.