NCUM årskonference

Vi har – sammen med 200 andre – haft fornøjelsen af at deltage i dette års NCUM (det nationale center for udvikling af matematikundervisning) årskonference – den første hvor vi kan mødes fysisk. Årets tema var samspil mellem udvikling af matematikundervisningens praksis og matematikdidaktisk forskning.

NCUMs ledere, Morten Blomhøj og Charlotte Krogh Skott, indledte med en status på NCUMs aktiviteter, som er fokuseret omkring Matematikdidaktik.dk. Her ligger (foreløbig) 18 videnspakker om vidt forskellige dele af matematikundervisningen. Det er ikke færdiglavet undervisningsmateriale, men forskningsformidling som understøtter lærernes egne refleksioner.

Kara Jackson fra Seattle fortalte om, hvordan man kan støtte udbredelsen af bedre matematikundervisning. Jackson mener at der er masser af viden og erfaring om hvad god matematikundervisning er, men der er massive problemer med udbredelsen af denne viden til alle lærere. Udgangspunktet er langvarige partnerskaber mellem forskere og lærere. Et område hvor vi har forbedringsmuligheder her i landet. Det er nødvendigt at reflektere over egen undervisning, men lærerne kan ikke alene forbedre undervisningen. Fx kan gode initiativer dræbes af omgivelserne. Man skal tage udgangspunkt i hvad der sker i klasserne, og derefter skabe støttesystemer som matcher denne virkelighed.Et centralt element i Jacksons forbedring af matematikundervisningen er spørgeskemaer, som er udviklet over lang tid. Et eksempel på et spørgsmål, der er rettet mod eleverne, og som skal besvares i slutningen af en time:

What was the purpose of today’s whole class discussion?

• Share how we solved problems using the steps our teacher showed us
• Learn the way the teacher showed us to solve the problem
• Learn different ways that work to solve a problem from other students
• Share a mathematical idea we came up with on our own
• Check to see if our answers are correct

Analyse af elevernes svar giver mulighed for at fastlægge konkrete mål for undervisningen. Hvis man som lærer fx oplever, at klassediskussionerne ikke fungerer så godt, kan man stille evalueringsspørgsmål som ”Did you have trouble understanding other students’ thinking in today’s whole class discussion?” og ”Did listening to other students in today’s whole class discussion help make your thinking better?”. Og fx få konkretiseret sit mål fra at ”klassediskussionerne skal være bedre” til ”få eleverne til at formulere andre elevers idéer”. Altså fra et meget overordnet mål til et konkret mål, som man faktisk kan arbejde med.

Eftermiddagens program handlede om lektionsstudier med fokus på årelange erfaringer fra Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk kommune.

Lektionsstudier er en systematisk måde at udvikle undervisning ved omhyggelige studier af hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og med udgangspunkt i undervisning, der er problemløsende.Et lektionsstudie starter med at identificere et mål og udforskningsfokus. Derefter planlægges en lektion af nogle lærere i fællesskab. En lærer underviser en klasse, og de andre lærere observerer og indsamler data om elevernes læring. Til sidst reflekteres over lektionen og generelle temaer ud fra data.Hvordan får man tid til det??

Hummeltofteskolen håndterede udfordringen ved at bruge kursusbudgettet og al fagteamets tid på lektionsstudierne, suppleret med fleksibel skemalægning, så der ikke var brug for vikarer når lærerne observerer hinandens undervisning. Vi oplevede en konkret lektion med en 6. klasse. Det lykkedes vældig godt at engagere hele klassen i problemet, og eleverne blev gode til at udnytte hinandens idéer til at komme videre. I den efterfølgende paneldebat kom det bl.a. frem, at det er et stort arbejde at lave problemløsende undervisning, så som lærer risikerer man lidt dårlig samvittighed i alle de lektioner, hvor man ikke får lavet problemløsende undervisning. Lektionsstudier gør undervisning til et fælles projekt.

Paul Andrews fra Stockholms Universitet stod for dagens muntre afslutningen, selvom emnet var alvorligt nok, nemlig hvor ubrugelige PISAs tests er. Andrews har arbejdet med matematikundervisning i mange forskellige lande, og fortalte om, hvordan matematik er forskelligt fra land til land. Hvor tit hører man danske elever eller lærere stræbe efter den mest elegante løsning af et matematisk problem? Det er helt anderledes i fx Ungarn. Det er svært at se formålet med matematikundervisningen når man kikker på en tilfældig matematiktime. I Spanien, for eksempel, er matematikundervisningens fokus på at kunne håndtere hverdagens problemer. I det gamle Østeuropa og Japan er matematik en ren abstrakt disciplin. PISA har naturligvis også sit eget matematiksyn, men desværre et, som vi måske ikke ønsker fremmet her i landet.Finnerne klarede sig i en årrække fantastisk i PISA, men finner kan, siger Andrews, ikke algebra og geometri. To områder som er nødvendigt i mange universitetsuddannelser, men som ikke testes i PISA.

Pt er det Singapore som er PISA-heltene, men ønsker vi undervisning som i Singapore? Nej, fx er det lovligt – og brugt – at slå børn i Singapore. Og en tredjedel af Singapores arbejdskraft er så fattige, at deres børn ikke går i skole i Singapore, og dermed ikke bliver testet.Og hvis PISA ikke er svaret på, hvordan vi får bedre matematikundervisning, hvad er svaret så? Det kunne Andrews ikke svare på, men første skridt er at blive enige om hvad vi egentlig ønsker at opnå med matematikundervisningen.Tusind tak til NCUM for en god dag. Det var rart at møde jer i virkeligheden! Og det var et superflot arrangement.