Matematisk opmærksomhed i dagtilbud

Vi havde i går den store fornøjelse at deltage i en konference om matematisk opmærksomhed i dagtilbud som NCUM havde arrangeret.

Det er et område, som har svært ved at tiltrække sig opmærksomhed, hvilket der nok er flere årsager til. Blandt andet er dagtilbudspædagogik meget helhedsorienteret, så for mange pædagoger kan det  stritte lidt at fokusere snævert på matematisk opmærksomhed. Corona spøger stadig med sygemeldinger og det er svært at få tilstrækkeligt med uddannet arbejdskraft.

Men det er jo et vigtigt område. Både som en mulighed for at identificere behov for en tidlig indsats, men også for at give børnene et rigere liv her og nu, og  gode forudsætninger for den efterfølgende uddannelse.

Konferencen indledtes med, at Heidi Kristiansen og Mette Bjerre fra NCUMs gruppe om matematik på dagtilbudsområdet fortalte om de mange aktiviteter og lege, som ligger på matematikdidaktik.dk. Alt sammen baseret på forskning. Matematisk opmærksomhed er ikke plus- og minus-stykker. Det er leg, eksperimenter og snak.

NCUMS dagtilbudsgruppe har også en Instagramprofil (matematikdidaktik.dk), som formidler de samme emner som hjemmesiden i form af hverdagsobservationer af, hvad matematisk opmærksomhed er.

Elin Reikerås, norsk professor ved Institut for Børnehavelæreruddannelse ved Universitetet i Stavanger, fortalte derefter om ”Den vigtige børnehavematematik”.

Det velkendte udsagn ”der er matematik i alting” bliver for mange en sovepude for ikke at støtte børnenes matematiske udvikling  med mere kvalificerede og udvalgte matematik-aktiviteter. Sjovt nok er der aldrig nogle der siger ”der er jo sprog i alting” som en undskyldning for ikke at arbejde med børnenes sprogudvikling.

Elin viste en række eksempler på, hvordan børn helt uopfordret bruger matematik i lege. Fx når de laver mønster med våde hænder eller fødder, sorterer, klassificerer og deler legetøj og bruger matematisk sprog,

Børn har krav på pædagoger som ser og støtter deres matematikbrug. Men mange pædagogerne har brug for at lære hvad det er man skal støtte. Det er fx et rigt sprogmiljø, hvor man bruger matematiske begreber bevidst. Det er brug af tal og tælling. Arbejde med former, at orientere sig, bygge med klodser, lave mønstre.

Pædagogerne har også brug for at vide hvad de skal lægge mærke til. Fx om barnet siger tælleremsen uden den er koordineret med det korrekte antal (som de peger på eller flytter).

Men man skal heller ikke overgøre det. Elin citerede et barn der så mindeligt bad: ”Må jeg godt få en mandarin uden at tælle bådene?” Det skal ikke kun være matematik, men også matematik.

Christina Voigt, der er læse- og matematikkonsulent i PPR i Aarhus, fortalte om matematikindsatser i Aarhus Kommune.

Motivationen for at arbejde med matematik i dagtilbud er tit for at forebygge vanskeligheder i skolen. Det er et godt og vigtigt formål, men matematik kan gøre så meget godt for alle børn. Barnets verden bliver større og bedre når man kan håndterer antal, former, rækkefølge, sortering osv. Og matematik-fokus giver pædagogerne flere perspektiver på det enkelte barn.

Christina vil gerne sætte fokus på, hvad man skal gøre. Det er ikke nok at måle hvad et barn kan. Efter målingen skal man kende til gode handlinger, der kan bruges til at sætte ind overfor dem, der har brug for det. Det er ikke nok at anvise aktiviteter. De skal rammesættes og pædagogerne skal vide, hvad det næste skridt er.

Rigtig mange pædagoger vil meget gerne arbejde med matematik i dagtilbuddene. Men nogle har desværre en opfattelse af, at matematik dømmer nogle inde og andre ude – og hører til i skolen.

Dagtilbudsmatematik er IKKE skolematematik. Det er dog ikke nok at sige det. Hvis man kan få lov til at vise det til pædagoger i dagtilbud, bliver de begejstrede – og lettede.

Vi har brug for et fælles, forståeligt sprog. I dagtilbud taler man om børn, og i skolen taler man om elever. Og hvad betyder ”læring” i en dagtilbudskontekst?

Marita Lundström fra Högskolan Väst i Sverige holdt dagens sidste oplæg: ”Sprog, kommunikation og førskolebarnets matematiklæring.” Marita gav en lang række gode eksempler på, hvordan man med lidt omtanke skal øge børnenes matematiske opmærksomhed markant.

Marita talte om at fange ”her-og-nu”-situationerne og få fokus på matematik i dem. Det kan være under spisning, leg, påklædning mm.

Hvis et barn har taget skoene på den forkerte fod, kan man bede hende om at bytte skoene om. Men man kan også øve barnets mere præcise (og matematiske) sprog og forklare, at skoens lukning sider inderst, og lade barnet indse, at ved hende, var skoens lukning lige nu yderst på foden.

Tilsvarende kan man på vej til en anden legeplads sige til børnene, at de skal gå ligeud indtil lygtepælen. Der skal de så vente, indtil de alle kan gå over vejen. Altså sætte nogle flere, og mere præcise ord på hverdagssituationerne.