Matematik og kunst

Hvordan kan man udstille matematik? Der er mange science-museer, hvor man kan se forskellige udgaver af Pythagoras’ sætning, se sæbebobleoverflader, bygge med mønsterklodser, lege med spejle, se sandsynlighedsfordelinger med kugler, der falder ned gennem forhindringer, og meget mere. Der er det skønt at se, røre og lege med matematikken. Det, de gør, det gør de godt, men der mangler noget.

Kunst kan udfylde den mangel. Kunst vækker følelser, og kunst kan også vække matematiske følelser: følelser af uendelighed, orden, kaos, systemer, balance, harmoni, perfektion, fragmenter, helhed og selvfølgelig skønhed. Følelser, som kan opstå, når man sidder fordybet i matematik, men ofte kun glimtvis for derefter at blive overskygget af ønsket om at forstå eller løse et problem. I kunsten kan de matematiske følelser få lov til at fylde det hele og stå helt klare.

Her i sommer har vi set en udstilling af Tauba Auerbach. Hun er super matematisk, både i hendes meget systematiske arbejdsmetode og i de værker, hun laver. Systemer, dimensioner og uendelighed bliver virkelige i hendes værker. Skønne at se på – men det ville nu være lidt fedt at få lov til at røre ved dem også.

Der findes mange andre kunstnere, der er influeret af matematik, f.eks. Sol LeWitt, Agnes Denes, Hanne Darboven, Walter De Maria, Fred Sandback og Isamu Noguchi. Hvis I kommer i nærheden af udstillinger med disse navne eller andre med kunstnerisk kærlighed til matematikken, så gør jer selv (og gerne også jeres elever) en tjeneste og gå ind og se dem og mærk matematikken på en ny måde