Kursustilmelding

Ligningsløsning, så alle kan være med

Har dine svage elever svært ved at løse ligninger? Og svært ved alt andet matematik med bogstaver?

Pernille afholder et åbent kursus, med fokus på brug af konkrete materialer til algebra. Målet er, som altid, at også de, der har svært ved matematik, skal have muligheder for at lære det. Brug af konkrete materialer bliver en bro til den abstrakte matematik. Med brug af konkrete materialer får hovedet støtte af kroppen. På kurset arbejder vi bl.a. med Cuisenaire-stænger, tændstikæsker, linealer, kalendere, badeænder og algebraiske fliser. Kurset rummer teori og mange konkrete aktiviteter. Målgruppen er undervisere på mellemtrin og udskoling, der har elever, der bøvler med matematikken.

Kurset afholdes i vores dejlige gamle fælleshus, hvor I også har mulighed for at se alle vores materialer. Erik laver kaffe og te og serverer boller med hjemmelavet marmelade. Det bliver sjovt og hyggeligt – og så får I en masse konkrete aktiviteter og lidt konkrete materialer med hjem!

Dato: Torsdag den 23. marts 2023 kl. 14 – 16.
Pris: 350 kr + moms
Sted: Grenåvej 664, 8541 Skødstrup
Tilmeldingsfrist: 23. februar 2023

Antal deltagere pt: 9. Ledige pladser: 21.

Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet.