Matematikvanskeligheder er ikke én ting, og der er ikke nødvendigvis ét sæt gode råd, som virker på alle elever i matematikvanskeligheder. 

Men når det er sagt, har vi alligevel samlet 13 anbefalinger til hvad man kan gøre for at tilrettelægge undervisningen, så elever i matematikvanskeligheder får mere ud af den.

1 – Meningsfuldt

Det allervigtigste for, at eleverne kan huske og bruge det lærte er, at det er meningsfyldt for dem. Træning hjælper kun, hvis det der trænes giver mening.

Heldigvis er skoleelever typisk ret storsindede i forhold til hvad der giver mening for dem. Det handler ikke nødvendigvis om, at de kan se en umiddelbar nytte eller at det er vældig underholdende. Hvis matematikken i aktiviteten hænger sammen med noget, eleverne har erfaret før, vil de typisk opleve det som meningsfuldt.

2 – Tid

Al omgang med tal tager længere tid for personer i matematikvanskeligheder end for andre. Giv eleverne mere tid, og opbyg tillid hos eleverne til, at de har tid til at finde ud af tallene. Ellers forholder de sig bare slet ikke til tallene, men springer dem over.

Det er ikke kun læreren, der skal acceptere det større tidsforbrug. Det skal forældre også – og ikke mindst eleverne selv.

3 – Interventioner

Der er en række forskellige særligt tilrettelagte forløb for elever i matematikvanskeligheder. For eksempel vores materialer: RoS/Kuffert Plus, RoS/Minus, RoS/Kuffert Gange og RoS/Indsats Tekstopgaver. Man må ikke tro, at et enkelt interventionsforløb kan helbrede matematikvanskeligheder, ofte skal elever i matematikvanskeligheder have særlig tilrettelagte forløb flere gange i løbet af skoletiden – hver gang matematikken tager et spring. Men tit kan et intensivt forløb med nær adgang til en lærer få nogle vigtige ting til at hænge sammen i elevens hoved. 

Interventionsforløb virker bedst, når de er tæt koblet til specifikke områder, og når de hænger sammen med den øvrige undervisning.

Effektive interventionsforløb sker i små grupper og med direkte undervisning, hvor læreren modellerer aktiviteterne for eleverne og tydeliggør målene og tankerne. 

4 – Mere fokus på begreber og mindre på procedurer

Mange elever i matematikvanskeligheder har svært ved rækkefølger, og dermed også svært ved at følge procedurer. Disse elever hjælpes ved at undervise mere i begreberne end procedurerne og ved at eleverne opfordres til at lave deres egne notater om procedurer. Målet er, at eleverne lærer strategier så de ud fra gode forståelser af begreberne selv kan finde en vej gennem problemerne.

Ved at arbejde åbent og undersøgende flyttes vægten fra at lære procedurer til at få robuste begreber.

5 – Hukommelsesvanskeligheder

Mange elever havner i matematikvanskeligheder pga. af dårlig arbejdshukommelse. De skal have hjælp til at fastholde informationer, både de informationer der kommer inde fra deres eget hoved, altså deres egne tanker, og de informationer der kommer udefra fra, for eksempel fra læreren. 

Eleven kan hjælpes ved at bruge eksterne hjælpemidler til at fastholde tanker. Skrift, billede og lyd kan fastholdes med noter, fotos, lydoptagelse, video …

6 – Mange repræsentationer

Brug mange repræsentationer af tal, data, størrelser og former. Brug helst både billede, tekst og lyd. Og konkreter, når det er muligt.

Brug kroppen. Gå som lærer foran med et godt eksempel, og opfodr også eleverne til at gestikulere. Gør matematikken sanselig!

7 – Overskuelighed

Elever i matematikvanskeligheder er særligt følsomme overfor uoverskuelige og rodede opstillinger af tal og opgaver.  Tilstræb overskuelighed både visuelt og auditivt. Undgå overfyldte sider/tavler og undgå overfyldte forklaringer.

Hvis elevens materialer er for uoverskuelige, kan det hjælp at dække dele af bogen over, og vise tydeligt, hvad det er eleven skal bruge. 

8 – Mundtlighed

Mundtlighed er den vigtigste repræsentation. Den ydre stemme bliver den indre stemme – den vi tænker med. Faglige begreber skal siges højt, og eleven skal sætte ord på egne overvejelser.

At tænke er at tale med sig selv.

9 – Hjælpemidler

Man kan nedsætte belastningen på arbejdshukommelsen ved brug af hjælpemidler. For elever i matematikvanskeligheder kan det være, at AL regning kan kræve hjælpemidler – også 10 * 25.

Skriftlige tabeller kan være nemmere hjælpemidler end lommeregner. 

Hjælpemidler skal være hensigtsmæssige og det er ikke det samme for en 6-årig som for en 19-årig.

10 – Mange eksempler

Eksempler er vigtige for alle elever, og elever i matematikvanskeligheder skal have særligt mange eksempler. To ting, vi som lærere synes er ”det samme”, opfattes tit som helt forskelligt for de, der har svært ved matematik.

Mange meningsfyldte gentagelser er vigtige.

Husk at lave eksempler der er lige så svære som de opgaver eleverne får. 

11 – Nemme tal

Som lærer skal vi turde lave opgaverne om og erstatte de svære tal med nemme tal. Nemme tal er hele tal, gerne 1, 2, 5 og 10. 7 og 8 er svære tal for mange elever. 

Reducer antal cifre forskellig fra 0. (3700 i stedet for 3768.)

Brug så få decimaler som muligt, helst kun én. Hvis der er brug for to decimaler, så helst med 5 på anden decimal.

Tillad andre måder at sige tal på. (fx én-otte for 18)

Talblinde har ofte brug for oversættelsesled mellem talord og talsymbol, fx farve, tegning, lyd…

12 – Hverdagsviden

Mange personer i matematikvanskeligheder mangler hverdagsreferencer, og ved ikke hvad en voksen person vejer, hvor høj en dør er osv . Sådanne hverdagsreferencer er vigtige for at vurdere resultater og for at lære nye begreber.

Vær eksplicit i at etablere referencer, fx ved at lade eleverne lave deres egne lister over ting og deres mål i stil med den, som kan downloades her.

13 – Førfaglige begreber 

Mange personer havner i matematikvanskeligheder fordi de mangler matematiske førfaglige begreber som fx: over, under, før, efter, til, i, på, hjørne, kant, …

Arbejd systematisk med udvidelse af elevernes ordforråd, også indenfor det førfaglige område.