Hjælp børn med matematik

Vi skrev “Du kan regne med dig barn” for at hjælpe forældre (og andre voksne) med at hjælpe børn med matematikken. Mange voksne vil gerne hjælpe, men forstår ikke hvad der foregår i skolen. Det har vi en lang række eksempler på i bogen. Andre forældre forstår godt hvad der sker i skolen, men mangler lige det sidste i forhold til selv at have helt styr på matematikken. Og nogle forældre har vældig styr på det alt sammen, men vil gerne have flere gode idéer til matematikaktiviteter.

Bogen gennemgår på 160 sider al den matematik man lærer i grundskolen under mottoet “Du støtter dit barn bedst ved at støtte det i skolens måde at gøre tingene på”. Du kan købe bogen i vores online-butik her.

Vi har talt med masser af forældre i tidens løb, og tager udgangspunkt i forældrenes oplevelser, som for eksempel her fra kapitel 10:

du kan regne ill 1

Start med at vurdere, hvordan dit barn egentlig klarer sig. Er det rigtigt, at barnet klarer sig dårligt, eller er det mere et spørgsmål om at afstemme forventninger? For hvert fagligt emne giver vi nogle konkrete pejlemærker som fortæller dig hvordan dit barn klarer sig.

du kan regne ill 2

For hvert fagligt emne er der også et afsnit ”… i skolen” som fortæller om, hvornår barnet skal vide hvad om emnet. ”Arbejdet med…”-afsnittet, rummer på relativt få sider det faglige indhold, som er nødvendigt for dig at forstå, for at du kan hjælpe dit barn. Og endelig får du i afsnittet “Hvordan hjælper man?” helt konkrete forslag til hvordan du hjælper dit barn på en måde, som sikrer, at det er barnet, og ikke kun dig, som lærer noget.

du kan regne ill 3

Vi synes selv bogen er en guldgrube 🙂 Køb bogen i vores online-butik her.