Vi har igen i år været til NCUMs årskonference, der samler en bred flok med interesse for matematikdidaktik, lige fra dagtilbud til professionshøjskoler.
NCUMs leder, Morten Blomhøj, indledte med at redegøre for de rigtig mange initiativer, som NCUM har taget og støttet. Initiativer der er præget af høj faglighed, men – i mange tilfælde – desværre begrænset folkelig udbredelse. Et af de tiltag vi ser frem til, er den længe ventede tal- og algebrastrategi, der bliver lanceret januar 2025.
Professor emeritus Paul Cobb og professor Kara Jackson holdt et langt oplæg, hvor de fortalte om resultater fra MIST-projektet. Det var et meget stort amerikansk projekt, hvor de bl.a. har analyseret ikke mindre end 2000 forskellige undervisningslektioner på mellemtrinnet. Cobb og Jacksons forskning har vist nogle veje til, hvordan den enkelte lærer kan lave god undervisning.
I den gode matematikundervisning skal man stille udfordrende opgaver – i modsætning til rutineopgaver. Det vi tænker på som åbne og undersøgende opgaver og gode grublere. Hvis en elev blot følger en rutine, øger det ikke elevens forståelse. Og i planlægningen skal man være opmærksom på, hvilken matematik man kan lære, når man vælger at arbejde med et givet problem.
I introduktionen af en opgave, skal læreren først sikre sig, at alle elever forstår de begreber og den kontekst, der indgår i opgaven. Dernæst skal læreren støtte eleverne i at forestille sig, hvad der sker matematisk set i opgaven. Fx gennem et eksempel. Og endelig skal eleverne hjælpes til at få et fælles sprog i forhold til, hvad der sker matematisk. Endelig – og det er meget vigtigt – skal man som lærer holde fast i udfordringen, og ikke lige gøre den nemmere til sidst. Hvis man gør det, fjerner man jo elevernes mulighed for at tænke selv. I MIST-projektet oplevede de i ⅔ af alle lektioner, at lærerne i slutningen af introduktionen gav eleverne (en del af) løsningen.
Elevernes arbejde bliver så at udveksle ideer og forklare dem for hinanden, og den fælles opsamling i klassen skal fokusere på de matematiske idéer i opgaven, og ikke facit.
Gode opgaver har flere mulige indgange, og giver mulighed for en række forskellige løsningsstrategier. Det giver lærerne mulighed for at støtte klassediskussioner om vigtige matematiske idéer. Gode materialer har gode opgaver, og hjælper læreren til at se forskellige løsningsstrategier. Det mener vi – i al beskedenhed – er en af de store styrker ved de bøger og materialer, som vi udvikler.
Cobb havde også en række gode pointer om, hvordan lærere kan hjælpe hinanden på en god måde. Det handler primært om at fokusere på elevernes udbytte, i modsætning til lærerens undervisning.