Dansma årsseminar 2025

Vi er netop hjemkommet fra det årlige 2-dages seminar i DanSMa – Foreningen Dansk Specialmatematik. Der var som sædvanligt et flot program og masser af gode snakke.

Hvorfor bliver matematik til et hadefag?

Den norske forsker og læreruddanner Mona Røsseland indledte med et oplæg om, hvorfor matematik bliver til et hadefag. Mona fortalte om 8 drenge, der elskede matematik i de små klasser, men hadede det, da de nåede til 9. klasse. Problemet er størst for drenge. De piger, der hader matematik i udskolingen, var heller ikke så gode til matematik i indskolingen.

Hun mener, at følgende faktorer kan have indflydelse: Undervisningen, læreren, elevens identitet, fællesskabet og særpræg ved matematikfaget.

Ift. elevens identitet opfattede de 8 elever sig selv som dumme. De ville ikke vise det, så de søgte ikke hjælp. Lærernes fokus er tit på de, der gør opmærksom på sig selv, og dermed overses de stille, der ikke søger hjælp.

Elever er tilbøjelige til at mene, at hvis det kræver stor indsats at lære noget, er det tegn på dårlige evner. Eleverne siger selv, at det var, da de begyndte på algebra, at de ikke forstod noget mere. Og når først eleverne har fået et selvbillede af, at de ikke kan finde ud af det, ja så er det næsten håbløst at ændre.

Det er særligt ved overgange (indskoling til mellemtrin og mellemtrin til udskoling), at der kan opstå et misforhold mellem stofmængden og tiden, så man når ikke at lære med forståelse.

Det største problem med undervisningen er mangel på deltagelse og involvering. Lærere skal ikke kun vise procedurer, men fortælle om sin egen tankeproces, altså fokusere på forståelse. Læreren skal stille krav til eleverne, også de svage, og se, hvad hver enkelt elev faktisk kan.

Det vigtigste, man kan gøre som lærer, er at få eleverne til at tro på, at de kan noget, og at en indsats betyder noget.

Tegning

Det næste oplæg stod Mona også for. Det handlede om tegning som strategi i arbejde med matematiske udfordringer.

Mona har været på studietur til Singapore og oplevede, hvordan tegning bruges utroligt meget derude. Hun indledte med at slå fast, at problemløsning er grundpillen i matematisk uddannelse. I problemløsning er det vigtigt at skifte mellem forskellige repræsentationer.

Mona introducerede en konkretiseringstrappe: Konkret (ting, brikker), halvkonkret (tegninger), halvabstrakt (ikoniske tegninger), abstrakt (matematiske symboler). Og illustrerede på forskellige måder, hvordan tegninger gør det meget nemmere at forstå (og dermed løse) opgaver.

Tegninger virker bedst, når de udelader ligegyldige detaljer og viser processen for løsningen. Blokmodeller (som Track-projektet og vores tekstopgave-materialer bruger intensivt) hjælper elever med at visualisere og opsamle opgavens information og dermed give mening til opgaven, så de meget lettere kan løse dem.

Ikoniske tegninger er også fremragende til at forstå brøkregneregler i modsætning til uforståelige regler som “man dividerer en brøk med en brøk ved at gange med den omvendte”, og til at gøre opstillingen af algebraiske udtryk overskuelig.

Os med solsikkebåndet

Dansma havde inviteret tre elever med diagnoser (to autister og en med ADHD), som gav et godt indblik i, hvordan skole opleves fra elevernes side. Elevernes egne forslag til, hvad der kunne have forbedret deres vilkår, var hurtigere indsats, mere viden blandt lærerne og flere lærere. Der er ingen børn, som ønsker at være de irriterende og larmende.

Inspiration til skolens arbejde med elever i matematikvanskeligheder

Docenterne Pernille Bødtker Sunde og Lóa Björk Joelsdóttir fra VIA fortalte om deres projekt med udvikling af inspiration og pædagogiske indsatser til elever på 1.-4. klassetrin i matematikvanskeligheder. Arbejdet er udført af VIVE og VIA for Undervisningsministeriet (STUK). VIVE har bl.a. undersøgt, hvilke indsatser der laves i dag, og hvilke indsatser lærerne synes burde laves. Ledelserne har generelt tillid til deres lærere og matematikvejledere, men matematikvanskeligheder er et nedprioriteret område, og der er meget stor forskel på, hvilken hjælp der gives.

Projektet kommer til at anbefale systematisk identificering af elever og deres udfordringer og systematisk indsats og opfølgning, tydelig rollefordeling, engageret ledelse og styr på organiseringen.

Hvordan bruger vi de årlige 500 mio. kr. til de 10% svagest præsterende? 

Mette Thompson og Heidi Arbjerg, der er matematikkonsulenter i hhv. Helsingør og Rudersdal Kommuner, fortalte om 10%-indsatsen. Fra skoleåret 2028/29 skal alle skoler gennemføre indsatser på hver skole for de 10 %, der har de største faglige vanskeligheder i dansk og matematik – fra 1. til 9. klasse. Det har staten givet 500 mio. kr. til, hvilket kan omregnes til 40 timers ekstra undervisning pr. klasse pr. år. Arbejdet er tyvstartet mange steder, og Mette og Heidi illustrerede, hvordan deres to kommuner har valgt at gribe opgaven an.

Kunstig intelligens

Som det sidste oplæg gav Jonas Juul Hansen fra CFU, KP og Rudersdal kommune en række gode bud på, hvordan man som lærer kan bruge AI til at forbedre sin egen undervisning, fx via fokus på at skabe erkendelser i stedet for løsninger.

Vil du gerne vide mere, kan du se alle oplæggene på http://dansma.dk/aarskursus-2025/